Menu

Sang og taleteknik

Jeg underviser i "Complete Vocal Technique" - som i dag er førende på verdensplan og bliver brugt af sangere over hele kloden. Jeg er certificeret CVT-underviser, hvilket vil sige, at jeg har gennemgået et 3 årigt uddannelsesforløb, hvor jeg har beskæftiget mig med den seneste forskning inden for stemmebrug. Forskningen inden for CVT  er en "on going process" til gavn for os der underviser samt for de sangere der undervises. 

Du kan møde mig som en del af den faste lærerstab på Complete Vocal Institute i København. CVI´s hjemmeside informerer dig desuden om de basale principper indenfor teknikken.                                                                                                                                                    

Jeg afholder (og har bl.a via CVI afholdt) workshops i : Island, CA/USA, Israel, Østrig, Tjekkiet, Schweiz, Belgien, Tyskland, Nederlandene, Norge, Sverige og Finland. Jeg underviser på holdbasis og afvikler enkelte solotimer.

Sangfortolkning

Min erfaring er, at sangeren ofte bliver en bedre sanger ved at benytte nogle af skuespillerens arbejdsredskaber. 

Min metode bygger på ideer "stjålet med arme og ben" fra det moderne teaters fader Konstantin Stanislawskij, improens mester Kieth Johnstone og Broadway-coachen David Brunetti. En kombination af alle disse teorier og øvelser giver sangeren større troværdighed i udtrykket. Udover at afholde kurser i udlandet, tæller mit CV også kursuslærer ved danske kunstneriske fagforbund og uddannelsesinstitutioner. Ex : Dansk Skuespillerforbund, Dansk Artistforbund og Det Danske Musicalakademi.

Instruktør

Ved siden af jobbet som underviser, har jeg bl.a været sanginstruktør på :

"MIDT OM NATTEN" (Kim Larsens musical på Folketeatret 06) "BE-BOP-A-LULA" (50'er musical i Glassalen/Tivoli og turné 07)  "LOVERS IN THE MOONLIGHT" (Michael Carøe i Glassalen 07)   "LENNON I THY" (Vibeke Hastrup på Får 302 07/09). "I MORGEN OM ET ÅR" (The Knife's opera til Hotel Pro Forma / Det Klg. Teater 09/10)  "BRIDGE OVER TROUBLED WATER" ( Landsteatret 17) "JEG ER SGU MIN EGEN" (Nørrebro Teater 19)  + har igennem alle år afviklet solo-taletimer i forbindelse med forestillinger på Det Klg. Teater og produktioner i Tivoli.

Foto: Henrik Kjelin

 

 

 

 

 

Foto: Privat

 

 Foto: Thomas Petri